Over firdobbelt størrelse!

Så er Jasmin blevet 19 dage gammel, og nu vejer hun over 400g, så det må siges at være en pæn øgning fra de 107g :)

Hun har nu fået øjne, og begynder så småt at bevæge sig rundt i kurven… Hun kan ikke helt det der endnu med at få benene ind under sig, men hun er blevet vældig god til at møve sig frem!!

Hun sutter også stadig kraftigt til ved Cleo, som har flere sugemærker, den stakkels hund! Men hun tager det nu rigtigt pænt.

Både Cleo og Jasmin er begyndt at være meget inde i stuen med os andre, Cleo var vist ved at blive vanvittig ved at være alene inde i soveværelset, man er jo ikke en selskabshund for ingenting! Så da Figaro holder sig på pæn afstand (og hvis ikke pæn nok, så skal Cleo nok sørge for, at det bliver det!) er de nu flyttet fast ind i stuen, mens vi er her. Men når vi er væk, og om natten, så sover de stadig inde i soveværelset.

Jeg tager selvfølgelig stadig billeder som en gal, en del af dem har jeg sat ind under fanen “Hvalpe”.

Efterlad et svar