Nu begynder hun at blive sjov!
Jasmin er nu ved at være en “stor” pige, og hun begynder at blive sjov, ud over bare at være utroligt nuttet
Hun er begyndt at stavre rundt, og tager på længre og længre “udflugter” fra kurven. Hun er begyndt at spise det første rigtige foder, og hun er begyndt at lege, og interessere sig for os.
Til at starte med, legede hun kun lidt med Cleo, puffede lidt til hende med pote og snude. Men nu leger hun også med os – når hun “knurre” så lyder det ligesom en ugle der kurre! – og i går skubbede hun rundt med en lille bold for første gang.
Og “mormor” her smeltede jo fuldstændig, da hun slikkede mig på næsen i går, og når hun tydeligt viser, at hun er glad for at se os, bla. logre helt vildt med sin tykke lille hale.
Hun er også blevet fint socialiseret denne uge, min kusine og hendes datter på 3 år har været forbi, intet problem. Har også haft nogle jævnaldrende venner forbi, og det tager hun også helt roligt.
Vi skærmer hende heller ikke for høje lyde, støvsugeren mv. og det tror jeg går rigtigt godt, hun siger i hvert fald ikke noget til det!
Nå, men se som sædvanligt flere billeder under “Hvalpe”, og husk at hun stadig mangler en kærlig ejer!
